Dunlop har ”puttet” 20 pct. flere kilometer i nyt anhængerdæk

Dunlop SP 244:

Med Dunlop SP 244 anhængerdækket har Dunlop skabt et dæk, som i forhold til forgængeren SP 242 byder på lavere rullemodstand, bedre sikkerhed og ikke mindst et meget højere kilometertal. Det er lykkedes Dunlop at ”putte” hele 20 pct. flere kilometer i SP 244, og med det nye dæk efterkommer Dunlop SP 244 yderligere transportbranchens ønsker om lav kilometerpris indenfor et bredt spekter af transportopgaver lige fra nærtransport til fjerntransport. Dunlops program i lastvognsdæk er på hylderne hos Nordisk Dæk Import.

3 dæk der matcher hinanden 100 pct.

SP 244 anhængerdækket matcher Dunlops topsælgende SP 344 (fordæk) og SP 444 (trækdæk), som er konstrueret til at passe sammen. Her er også fokus på lavere rullemodstand og bedre brændstoføkonomi samt ikke mindst markant bedre slidstyrke i forhold til forgængerne. For SP 344 opgives hele 20 pct. forbedring i kørelængden, mens der er 15 pct. flere kilometer i trækdækket SP 444 i forhold til forgængeren.

Stærkt og sikkert

Det høje kilometertal i Dunlop SP 244 skyldes en kombination af et bredt design med 15 pct. mere gummimasse samt optimerede friktionsegenskaber. Dækket er konstrueret, så det i forhold til forgængeren har bedre holdbarhed, og det betyder længere levetid og bedre regummieringsevne. Det vejer mindre og er lettere at montere end forgængeren. Rullemodstanden er mindsket med 5 pct., mens vejgrebet i vådt føre er øget med 2 pct. Resultatet er alt i alt lavere omkostninger pr. kilometer og forbedret sikkerhed.

Forhandles af NDI

Dunlop lastvognsdæk forhandles af Nordisk Dæk Import, som i dag er Skandinaviens største importør og distributør af dæk og fælge. NDI er kendt i branchen som en solid og loyal samarbejdspartner, der sætter god service og stor leveringssikkerhed i højsædet. Hovedlageret er centralt placeret i Brørup og er et af Europas største lagre af dæk og fælge. NDI har afdelinger i Karlslunde, Odense, Brørup, Århus, Aalborg, Holstebro samt på Bornholm.

For yderligere oplysninger kontakt Ronny Jørgensen, 40 30 75 00.

Kendte dækmærker