ADVARSEL: Du benytter en ældre browser og visse elementer på siden vises muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler at du skifter til en nyere browser såsom Chrome, Edge eller Firefox.
 
2. marts 2023

NDI Group ansætter salgschef i ny fleet-afdeling

NDI Group har ansat en salgschef til en ny strategisk satsning i virksomhedens fleet-afdeling for at understøtte virksomhedens vækstambitioner inden for flådekundesegmentet.

Klaus Lindegaard er per 14. marts blevet ansat som ny salgschef i fleet-afdelingen hos NDI Group. En ansættelse, der markerer NDI-koncernens vækstambitioner og fokus på at levere attraktive totalløsninger til flådekunder – herunder ikke mindst leasingselskaber.

- Som del af vores vækstambitioner har vi ansat Klaus Lindegaard, der kommer med stor erfaring fra FTZ i salg til storkunder og kender branchen indefra. Stillingen er nyoprettet og afspejler vores ambitioner i forhold til at vokse på markedet for flådebiler- og varevogne – herunder ikke mindst leasingselskaber, hvor vi ser et stort potentiale. Vi glæder os til at byde Klaus velkommen til NDI, fortæller salgsdirektør Jakob Nannberg Scheel.

- Jeg glæder mig meget til at møde de nye kollegaer hos NDI og tiltræde i den nye stilling. Der ligger uden tvivl et stort potentiale i flådemarkedet, hvor NDI kan byde ind med attraktive totalløsninger med dæk og fælgløsninger samt mekaniske aftaler. Vi ser en tendens, at der releases flere biler, hvorfor behovet for autoservice og reparationer tilsvarende stiger, siger Klaus Lindegaard og uddyber:

- Samtidig ønsker mange selskaber at have en landsdækkende totalleverandør, så man kan opnå højere smidighed og effektivitet, sikre sin flådes mobilitet og den gode kundeoplevelse. De behov kan NDI løse, og jeg glæder mig til at hjælpe med at realisere det store potentiale.

Klaus Lindegaard er 49 år og bor i Århus.

Pressekontakt

Jens Jakob Velasco Hansen Kommunikationschef
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

Find det hurtigt

Kontakt
Om NDI Group
Karriere

© 2023 NDI Group A/S

 

WEBSHOP